Karruselturen

Hej alle.
Det er lang tid siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg herinde. Formålet med bloggen, var egentlig også, kun at skrive, når jeg havde noget på hjertet – dét har jeg i dag.

Jeg er ved at tage en masse beslutninger i mit liv, og det hele kommer til, at blive helt nyt.
Jeg er for tiden hele følelsesregisteret igennem, men har det rigtig godt. Jeg er virkelig ved at komme ud på den anden side – troede jeg. Jeg har i weekenden været i København hos mine fantastisk venner, Line og Asger. Da jeg sad og ventede på toget, begyndte jeg, at få den genkendelige fornemmelse igen. Fornemmelsen af, at ingen kunne lide mig, at folk bare spiller skuespil overfor mig og egentlig ikke rigtig gider, at være sammen med mig. Jeg kunne mærke, at jeg følte mig mere og mere kvalt og at jeg skulle prøve, at få mine tanker et andet sted hen. Da toget kommer, går jeg ind for at finde mig en plads. Jeg sætter mig og pludselig mister jeg kontrollen og jeg ved ikke hvad der sker. Jeg begynder at smågræde, hvilket jeg ikke plejer at gøre, udenfor mit hjem. Jeg er ikke klar over hvorfor jeg fik det sådan, men desværre sidder tankerne stadigvæk i mig. Jeg mener stadigvæk, at jeg ikke er noget værd, jeg er utilstrækkelig og ingen gider egentlig at bruge tid sammen med mig.
Jeg håber på, at min fremtid stadigvæk ser lys ud, at der er tale om et enkelt tilfælde og at mine valg, som jeg er ved at træffe, lader mig få en ny start på tilværelsen. Kryds alt hvad krydses kan.

– Tak for luft.
Riks.