Hej alle!

I dag er en speciel dag for mig!
Jeg har været til min sidste session hos min psykolog! Det har været en lang og meget hård rejse for mig.

Første gang jeg satte mine ben inde i samtalerummet, græd jeg med det samme. Jeg nåede kun lige at sige meget stille “Hej. Jeg hedder Rikke” og så græd jeg og jeg kunne ikke stoppe igen.
Da jeg var færdig med første samtale, tog jeg hjem og gik i seng. Jeg var helt udkørt efter min samtale og jeg følte mig som et åbent sår, som lige var blivet kradset op.
De næste samtaler gik bedre og bedre. Selvfølgelig græd jeg stadigvæk, hvis noget ramte mig rigtig hårdt.
I dag har jeg jo som omtalt, haft sidste samtale med min søde og forstående psykolog. Og hold da op. Hun sagde med det samme, jeg kom ind i lokalet “Du stråler! Du ser så godt ud, Rikke!”. Herefter forklarede jeg hende, at jeg simpelthen har fået det SÅ godt! Vi sad og hyggesnakkede en times tid og så kom det til afslutningen på min rejse, som har varet et halvt år hos psykologen, men halvandet år med stress, depression og angst. Min psykolog sagde at “det havde været en fantastisk rejse, at være med på”! Da jeg gik derfra, havde jeg en fornemmelse af, at jeg havde lyst til at græde. Der var to grunde til det.

1. Jeg var meget ked af, at mine samtaler med psykologen skulle stoppe. Hun har forstået mig og hjulpet mig til der, hvor jeg er i dag! Og som jeg sagde til hende “Tusind tak”. Det er så dybtfølt. Hun er den absolutte bedste psykolog, jeg har gået til samtale hos. TUSIND TAK til studenterrådgivningen. Lov mig, at i vil søge hjælp hos en psykolog, hvis i kan mærke, at der er noget galt. Det er et tabu der skal brydes og jeg vil hellere end gerne være fortaler for det og jeg vil også gerne lytte til jer, hvis i har brug for en at snakke med!

2. Jeg gik lidt og smågræd, fordi jeg var glad. Jeg har ikke følt mig så glad i rigtig lang tid.

Jeg vil selvfølgelig fortsætte min blog! Jeg vil komme med forskellige informationer omkring mine diagnoser og hvordan jeg kommer til at leve med det fremadrettet!

De gladeste og kærligste tanker.
– Riks!