Der er håb, men…

Hej alle! 🙂

Det hele virker dejligt for tiden. Jeg får slappet meget af og for sørget for at pleje mig selv og mit sind.
Jeg er stadigvæk meget følelsesmæssigt påvirket af alt, der er sket. Jeg skal bruge meget af min tid nu på, at samle stykkerne af mig selv op igen! Rikke skal samles til et helt menneske igen!

Den største bekymring jeg har, lige nu, er om alt det positive jeg oplever, blot er en ny top, før en ny nedtur. Jeg har de skønneste venner, som støtter mig og en fantastisk familie, der også står bag mig. Jeg er sikker på, at det hele er på vej i en ny og positiv retning for mig. Hvis ikke man har sig selv med, i sine valg, så er de valg ligegyldige.

Der er et stort pres på unge i dag. Ud af grundskolen – evt. efterskole – gymnasiet/handelsskole – universitetet – arbejdsmarkedet. Det pres må samfundet også kunne håndtere! Hvis de vil producere evigt stressede unge mennesker, skal de fortsætte denne sti, men samtidigt også gøre plads til, at mennesker falder – og de lander hårdt!
Hvis ikke samfundet kan gøre plads til, at psyken er en lige så vigtig del af arbejdslivet, som den fysiske tilstand, så må de sænke presset.
Vi ser i stigende grad, at folk glemmer, at andre mennesker også kun er levende individer. Det er en forkert tankegang! Vi bliver nødt til, at kunne hjælpe hinanden for at skabe plads til hinanden!

– Riks.