“You might call it existential crisis”…..

Hej igen allesammen 🙂
Der har været lidt stille fra mig. Der er en god grund.

Jeg er ved at træffe store valg i mit liv lige nu, og det kommer til at påvirke rigtig meget. Det gør selvfølgelig også, at jeg er rigtig stresset.
Der har været et par episoder på universitetet, der åbenbart ikke har plads nok til mig, som syg. Jeg er også blevet meldt syg til eksaminer, så der nu kan fokuseres på, at JEG får det bedre, i stedet for at universitetet skal tjene penge på en, der ikke engang har overskud til at stå op om morgenen.

Jeg bruger lige nu mit liv på, at holde pause. En pause fra alt det der stresser mig aller mest og det er universitetet.
For dem der ikke ved, hvordan universitetet fungerer, så kan jeg fortælle jer, at det er en institution, som er belastet af meget pres og stress. Det er ikke alle der kan holde til at være konstant stresset og jeg er en af dem. Hvor meget er man villig til at betale for sin uddannelse? og er psyken virkelig den pris der er værd at betale? For mit vedkomne er svaret nej. Det gør mig ikke svag, men jeg er i kontrol med min egen krop og mit eget sind. Jeg ved, at jeg ikke bare skal fortsætte, fordi “det er jo det man gør”? Næh nej. Det bliver, undskyld mit franske, sgu uden mig! Jeg er, i dette øjeblik, ved at tage kontrol over mit eget liv, i stedet for at lade det være styret af stressen, angsten samt depressionen!

For at afslutte overskriften:
“I simply call it the bravery of emptiness!” 

Hvis i ikke ved, hvor disse sætninger er fra, vil jeg råde jer til at lytte til Kashmir’s ” Surfing Through the Warm Industry”.

Jeg har det allerede meget bedre, efter at jeg har truffet min beslutning. Nu skal Rikke være fokus i mit liv. Jeg skal finde hende igen, for stressen, angsten og depressionen har gemt hende for mig. Hun skal bare findes og det er ved at ske ganske langsomt, heldigvis!
Jeg har haft to rigtig gode dage og jeg håber kun på at det fortsætter! Jeg har i hverfald fået kastet en sten fra mit hjerte, og jeg er stolt af det! Mit livseventyr fortsætter og denne gang bliver det med mig!

– Riks.